Frisør med hjertet

Når du besøger min salon, møder du en engageret og professionel frisør. Jeg har over 20 års erfaring som uddannet frisør og holder mig opdateret med de allerbedste kurser i både make-up og hår bl.a. Masterclasses ved Tina Mackinder. Hos rikkekjaer.com er du i de bedste hænder.

Øje for dig

Mit koncept er helt enkelt – 100% selvforkælelse og fokus på dig. Jeg brænder for, at din oplevelse hos rikkekjaer.com bliver helt unik. Jeg har fokus på at fremhæve de bedste træk ved dit ansigt gennem den helt rigtige klipning, så du går fra min salon som den smukkeste udgave af dig selv.

Skønne produkter

Jeg tilbyder skræddersyede produkter til dit hår. Dit hår er unikt. Faktisk lige så unikt som et fingeraftryk –  og det kræver individuelle produkter. I min salon benytter jeg udelukkende naturlige og skånsomme produkter, som dit hår vil elske.

Koncept

Konceptet er helt enkelt – 100% selvforkælelse.

Jeg ønsker at skabe et rum for dig, som gerne vil have en frisøroplevelse ud over det sædvanlige. Et rum, hvor der er fokus på dig. Jeg har en oprigtig interesse i at vejlede dig til at blive den flotteste udgave af dig selv – og ramme den stil og det udtryk, du gerne vil signalere. Dit hårs fylde skal være i fin balance set i forhold til dit ansigt og din krop, og jeg kan med mine klipninger gå ind og fremhæve det bedste ved dit ansigt. Når jeg lægger make-up, arbejder jeg mest med naturlige farver og fremmer dit ansigts fordele, så resultatet bliver et velplejet, sundt og lækkert look.


Når du er kunde hos mig, vil jeg gerne have, at du føler dig hjemme.

Du bestemmer, om du har lyst til at snakke, eller om du trænger til at koble fra og have ro omkring dig.

Jeg har fokus på dig og har ikke andre kunder til behandling samtidig.

En fordel, hvis du

  • gerne bare vil nyde det og slappe af i frisørstolen.
  • synes det er en privat sag, at du farver dit hår og ikke har lyst til at sidde i et butiksvindue med hårfarve i hele håret.
  • har mistet håret ved kemoterapi og måske gerne vil begynde at planlægge, hvad der skal ske fremadrettet med dit hår.
  • er forretningsmand eller -kvinde, og har svært ved at få tid til at komme til frisøren. Så kan du koble dig på nettet på salonen og arbejde videre, mens du bliver klippet.
    Du kan også telefonere uforstyrret – jeg skriver gerne under på en tavshedserklæring, hvis det skulle kræve det.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min salon!

Nyt Liv

Aaah, at læne sig tilbage i den bløde salonstol og lade Rikke Kjær fortrøstningsfuldt nærstudere den slidte mankes muligheder, massere ens hovedbund/hår med en nøje udvalgt shampoo for derefter med største omhyggelighed at klippe og sætte ens hår til en frisure, som jeg (og kæresten) synes ser ret godt ud. Se det er en lykkestund, og jeg tøver ikke med at sige, at jeg er blevet et gladere og måske endda også et lidt bedre menneske, efter at jeg har besøgt Rikke Kjærs skønne herskabelige salon;-)

Katja Mathilda Christensen

Byens bedste

Jeg har prøvet en del forskellige frisører i Aarhus, og Rikke er klart den bedste. Stor anbefaling herfra!

Tobias Ehlig

I ❤ Rikke

Har man først prøvet at blive klippet hos Rikke, er der ingen vej tilbage. Her er god tid, og ingen forstyrrende elementer, da man er eneste kunde i salonen. Resultatet er, at éns hår får den opmærksomhed, det skal have. Rikke klipper som en drøm, og klipningen holder sig lige til næste gang, hvilket for mit vedkommende er efter 2 mdr. Du skal bare koncentrere dig om den lækre latte, smukke omgivelser, dufte og skønhed…

Line Pawelczyk

At trække stikket fra hverdagen og læne sig tilbage i Rikkes bløde stol og kyndige hænder var endnu engang en stor fornøjelse. Jeg nød hvert et øjeblik og trak vejret dybere da jeg gik derfra.
Og håret var også ret lækkert:). Tak! Knus Mia

Mia Schwartz

E L S K E R at komme forbi Rikke. Rikke har klippet mit hår/lært mig, at jeg faktisk har krøller i mit hår. Det synes jeg godt nok er noget af en ting at kunne som frisør. Rikke får 10 stjerner, og hun får mine VARMESTE anbefalinger. <3

Anne Mette Nørgaard

Jeg nyder altid tiden, når jeg bliver klippet hos Rikke. Rikke er omsorgsfuld, interesseret og giver sig god tid. Hun er i stand til at sætte personen i centrum, så en klipning bliver til ren velvære med bl.a. en dejlig hovedbundsmassage. Det er også spændende at gå på opdagelse i Rikkes “Le Boudoir”, hvor man kan finde interessante ting til ren selvforkælelse.

Jonna Oldenburg

Rikke lyttede til mine ønsker og ramte præcist det, jeg havde forestillet mig.
Derudover en dejlig atmosfære og professionel behandling.
Jeg vil absolut anbefale Rikke.

Gitte Møllgaard

Sublim oplevelse

Helt fantastisk. Absolut den bedste frisøroplevelser jeg nogensinde har haft.
Rikke og hendes salon i en stor herskabslejlighed er absolut noget, du bør prøve.

Frederik Roland

Høj kvalitet, ro og nærvær

Efter en” tur” hos Rikke, klip, farve, bryn, håndpeeling, hovedbundmassage, god kaffe, mandler og chokolade…. er man helt i zen. Rikke er utrolig god til at vejlede om stil og trends både i forhold til hår og make up. Der er simpelthen høj kvalitet på alle parametre og en dejlig ro og nærvær som er en sjældenhed hos mange andre frisører. Og så har Rikke en dejlig personlighed. Bestil tid i god tid! 🙂

Tina Lykke Skovsgaard

Book din tid

Jeg har kun åbent efter aftale, det er derfor meget vigtigt, at du booker på forhånd. Jeg veksler mellem at have åbent formiddag, aften og weekends.
Hvis det er svært for dig at finde en tid, må du meget gerne kontakte mig på mail: rikkekjaer@outlook.com eller tlf. nr. 2066 7165 - så gør jeg hvad jeg kan for at hjælpe dig.

I tilfælde af at du er forhindret i at komme til en aftalt tid, er det vigtigt at du melder afbud så hurtigt som muligt, senest 24 timer før den aftalte tid.
Ellers er jeg desværre nødsaget til at opkræve et gebyr svarende til 50 % af prisen, på den behandling du har booket tid til.

MASON PEARSON

De lækreste børster med ægte vildsvinehår, som gør dit hår smukt og glansfuldt.

HÅROLOGI

Naturlige shampooer - skræddersyet til netop dit hår. Fri for parabener.

ILIA

Smuk og naturlig makeup
- helt uden skadelig kemi.

By Stær

Smukke spænder, hårklemmer og hårelastikker i skøn kvalitet og design.

Le Boudoir - håndplukkede luksusprodukter

Jeg har altid haft en forkærlighed for lækre og lidt anderledes skønhedsprodukter og finder altid mange spændende ting og sager, når jeg har rejst i bl.a. Paris. Frankrig er helt inde i mit hjerte - og jeg har besøgt landet et utal af gange - også i længere perioder.

Min franske passion udfolder jeg i mit "Le Boudoir" - en lille inspirationsoase indrettet med forkærlighed for det franske. I Le Boudoir finder du bl.a. økologiske skønhedsprodukter, smukke vintage kimonoer, skønt velsiddende yogatøj, vidunderlige dufte, bedårende smykker og meget mere. Le Boudoir er mit lille franske "rum" i Danmark.

Le Boudoir støder op til min salon, og du er altid velkommen til at lade dig inspirere og friste af produkterne på hylderne, når du er på besøg i salonen.

Le Boudoir er også en webshop, hvor du altid kan shoppe lige det, du mangler.

Om Rikke

Jeg er uddannet frisør i Århus med den 4 årige uddannelse. Siden har jeg arbejdet i forskellige saloner bl. a. Haarfein og Winterberg. Jeg drev min egen salon, før jeg fik børn, men jeg valgte at sælge salonen Frøken Jensen, umiddelbart før mit første barn kom til verden. For nu vidste jeg, at mens børnene var små, ville jeg prioritere størstedelen af min tid sammen med dem. Da børnene var blevet 4, 6, 8 og 10 år, valgte jeg igen at åbne salon. Det blev til rikkekjaer.com. Derudover har jeg arbejdet på Århus Teater i næsten 7 år, hvor jeg lagde make-up og ordnede skuespillernes hår før, under og efter forestillingerne. Og jeg har deltaget i adskillige kurser inden for make-up og styling.

Jeg vil have, at det skal være sjovt at gå på arbejde - og det er det! Jeg er en passioneret person i alt, hvad jeg gør og vil have, lysten skal drive mig. Derfor går jeg aldrig på kompromis med kurser, og jeg deltager i de bedste af slagsen. Hver 6. måned er jeg på Masterclass ved dygtige Tina Mackinder i 3 dage, hvor vi arbejder intensivt. Det er mega spændende, og jeg bliver så inspireret. Hvert år rejser jeg også på inspirationstur/e - de seneste år har turene gået til New York, London og min yndlingsby Paris.

Jeg har også uddannet mig til zoneterapeut. Uddannelsen tog meget afsæt i kost, vitaminer og mineraler - noget jeg interesserer mig meget for.

Jeg har 4 børn, Ella, Storm, Rosemarie og Olivia. Vi bor på Frederiksbjerg i lejlighed med udsigt over Aarhusbugten, Vi elsker det enkle liv! I min fritid dyrker jeg yoga og løb i Marselisborg skoven.

Mød mig på instagram