Frisør med hjertet

Når du besøger min salon, møder du en engageret og professionel frisør. Jeg har over 20 års erfaring som uddannet frisør og holder mig opdateret med de allerbedste kurser i både make-up og hår bl.a. Masterclasses ved Tina Mackinder. Hos rikkekjaer.com er du i de bedste hænder.

Øje for dig

Mit koncept er helt enkelt – 100% selvforkælelse og fokus på dig. Jeg brænder for, at din oplevelse hos rikkekjaer.com bliver helt unik. Jeg har fokus på at fremhæve de bedste træk ved dit ansigt gennem den helt rigtige klipning, så du går fra min salon som den smukkeste udgave af dig selv.

Skønne produkter

Jeg tilbyder skræddersyede produkter til dit hår. Dit hår er unikt. Faktisk lige så unikt som et fingeraftryk –  og det kræver individuelle produkter. I min salon benytter jeg udelukkende naturlige og skånsomme produkter, som dit hår vil elske.

Koncept

Konceptet er helt enkelt – 100% selvforkælelse.

Jeg ønsker at skabe et rum for dig, som gerne vil have en frisøroplevelse ud over det sædvanlige. Et rum, hvor der er fokus på dig. Jeg har en oprigtig interesse i at vejlede dig til at blive den flotteste udgave af dig selv – og ramme den stil og det udtryk, du gerne vil signalere. Dit hårs fylde skal være i fin balance set i forhold til dit ansigt og din krop, og jeg kan med mine klipninger gå ind og fremhæve det bedste ved dit ansigt. Når jeg lægger make-up, arbejder jeg mest med naturlige farver og fremmer dit ansigts fordele, så resultatet bliver et velplejet, sundt og lækkert look.


Når du er kunde hos mig, vil jeg gerne have, at du føler dig hjemme.

Du bestemmer, om du har lyst til at snakke, eller om du trænger til at koble fra og have ro omkring dig.

Jeg har fokus på dig og har ikke andre kunder til behandling samtidig.

En fordel, hvis du

  • gerne bare vil nyde det og slappe af i frisørstolen.
  • synes det er en privat sag, at du farver dit hår og ikke har lyst til at sidde i et butiksvindue med hårfarve i hele håret.
  • har mistet håret ved kemoterapi og måske gerne vil begynde at planlægge, hvad der skal ske fremadrettet med dit hår.
  • er forretningsmand eller -kvinde, og har svært ved at få tid til at komme til frisøren. Så kan du koble dig på nettet på salonen og arbejde videre, mens du bliver klippet.
    Du kan også telefonere uforstyrret – jeg skriver gerne under på en tavshedserklæring, hvis det skulle kræve det.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min salon!

Uden sammenligning den bedste klipning, jeg nogensinde har fået! Rikke har et teknisk niveau, der er inspirerende at være vidne til, og så er hun simpelthen bare skøn. Men det er mere end en klipning at besøge rikkekjaer.com; det er en helheds oplevelse. Stedet, i sig selv, er fantastisk – der er lyst og lunt, ro og rummelighed, og rigtig, rigtig god tid. Det er balsam for sjælen – som en stor omfavnelse, og jeg glæder mig allerede til næste gang.

Mette

Tak for en suveræn, dygtig og dejlig oplevelse/klipning – en spa-oplevelse for hår og hovedbund udført af Rikkes kyndige hænder. TAK!! Kan varmt anbefales.

Annette

Som altid har det været turen værd fra Odense til Århus. Dejlig ro, skøn hovedbundsmassage, flot klipning og dejlig atmosfære.
Tak for dig Rikke.

Lene

Den bedste frisør oplevelse. Rikke er virkelig dygtig til hendes håndværk, til at italesætte hendes ideer og løbende informerer om hvad hun gør. Rikke giver hendes kunde hendes opmærksomhed 100%, da der kun er én kunde i salonen af gangen. Elsker også at “ventetiden” mens farver virker, bliver udnyttet til endnu mere selvforkælelse, med lækkert fodbad og håndscrub. Jeg er fast kunde fremadrettet.

Mette

Altid en dejlig stemning. Har kommet hos Rikke lige fra begyndelsen og har altid fået den bedste behandling og klipning. Rikke forstår til fulde hvordan mit hår skal klippes

Mariann

Helt skøn oplevelse! Er SÅ glad for mit nye hår. Tak for at sende et friskt pust i min retning og for at finde mine krøller frem igen.

Signe

Jeg nyder altid at komme i din fine salon, med sanselig stemning og din altid omsorgsfulde måde at være på. Og så har du de lækreste produkter med fokus på bæredygtighed.

Trine

En helt, helt nede på jorden og samtidig helt oppe i skyerne dejlig oplevelse. Med en hyggelig fransk stemningsmusik i baggrunden, sad jeg der og blev helt rolig inden i og fuldstændig migselv på en ny måde udenpå, og gik derfra med et smil. Tak for det Rikke

Anne

Som altid månedens oplevelse! Afslappet, rolig atmosfære i den dejlige salon med spændende produkter i Le Boudoir. God og belærende snak om hårets tilstand og behandling, tak for det. Masser af tid og overskud, skønt!

Anne

Book din tid

Jeg har kun åbent efter aftale, det er derfor meget vigtigt, at du booker på forhånd. Jeg veksler mellem at have åbent formiddag, aften og weekends.
Hvis det er svært for dig at finde en tid, må du meget gerne kontakte mig på mail: rikkekjaer@outlook.com eller tlf. nr. 2066 7165 - så gør jeg hvad jeg kan for at hjælpe dig.

I tilfælde af at du er forhindret i at komme til en aftalt tid, er det vigtigt at du melder afbud så hurtigt som muligt, senest 24 timer før den aftalte tid.
Ellers er jeg desværre nødsaget til at opkræve et gebyr svarende til 50 % af prisen, på den behandling du har booket tid til.

MASON PEARSON

De lækreste børster med ægte vildsvinehår, som gør dit hår smukt og glansfuldt.

HÅROLOGI

Naturlige shampooer - skræddersyet til netop dit hår. Fri for parabener.

Glo Skin Beauty

Smuk og naturlig makeup
- helt uden skadelig kemi.

LABOTÉ

Naturlig og effektiv hudpleje udviklet af franske apotekere.

Le Boudoir - håndplukkede luksusprodukter

Jeg har altid haft en forkærlighed for lækre og lidt anderledes skønhedsprodukter og finder altid mange spændende ting og sager, når jeg har rejst i bl.a. Paris. Frankrig er helt inde i mit hjerte - og jeg har besøgt landet et utal af gange - også i længere perioder.

Min franske passion udfolder jeg i mit "Le Boudoir" - en lille inspirationsoase indrettet med forkærlighed for det franske. I Le Boudoir finder du bl.a. økologiske skønhedsprodukter, smukke vintage kimonoer, skønt velsiddende yogatøj, vidunderlige dufte, bedårende smykker og meget mere. Le Boudoir er mit lille franske "rum" i Danmark.

Le Boudoir støder op til min salon, og du er altid velkommen til at lade dig inspirere og friste af produkterne på hylderne, når du er på besøg i salonen.

Le Boudoir er også en webshop, hvor du altid kan shoppe lige det, du mangler.

Om Rikke

Jeg er uddannet frisør i Århus med den 4 årige uddannelse. Siden har jeg arbejdet i forskellige saloner bl. a. Haarfein og Winterberg. Jeg drev min egen salon, før jeg fik børn, men jeg valgte at sælge salonen Frøken Jensen, umiddelbart før mit første barn kom til verden. For nu vidste jeg, at mens børnene var små, ville jeg prioritere størstedelen af min tid sammen med dem. Da børnene var blevet 4, 6, 8 og 10 år, valgte jeg igen at åbne salon. Det blev til rikkekjaer.com. Derudover har jeg arbejdet på Århus Teater i næsten 7 år, hvor jeg lagde make-up og ordnede skuespillernes hår før, under og efter forestillingerne. Og jeg har deltaget i adskillige kurser inden for make-up og styling.

Jeg vil have, at det skal være sjovt at gå på arbejde - og det er det! Jeg er en passioneret person i alt, hvad jeg gør og vil have, lysten skal drive mig. Derfor går jeg aldrig på kompromis med kurser, og jeg deltager i de bedste af slagsen. Hver 6. måned er jeg på Masterclass ved dygtige Tina Mackinder i 3 dage, hvor vi arbejder intensivt. Det er mega spændende, og jeg bliver så inspireret. Hvert år rejser jeg også på inspirationstur/e - de seneste år har turene gået til New York, London og min yndlingsby Paris.

Jeg har også uddannet mig til zoneterapeut. Uddannelsen tog meget afsæt i kost, vitaminer og mineraler - noget jeg interesserer mig meget for.

Jeg har 4 børn, Ella, Storm, Rosemarie og Olivia. Vi bor på Frederiksbjerg i lejlighed med udsigt over Aarhusbugten, Vi elsker det enkle liv! I min fritid dyrker jeg yoga og løb i Marselisborg skoven.

Mød mig på instagram